Tidligere Herning-spiller kritiserer procedure omkring hjernerystelser

thumbx (2)

Håndteringen af hjernerystelser er fortsat et problem i dansk ishockey. Det fastslår Simon Dalsgaard i et læserbrev i Herning Folkeblad. Baggrunden for læserbrevet er den voldsomme tackling, som Herning Blue Fox’ landsholdsback, Rasmus Nielsen, modtog i første semifinale mod Esbjerg Energy. Læs Simon Dalsgaards læserbrev, der igen har sat hjernerystelser på dagsorden i danske elitesport, her.

Forbund bør passe bedre på udøverne
Vi er nået til en af årets højtider. En højtid, der involverer is, skøjter, stave og… skader? Ishockey-slutspillet er i gang, og dermed er intensiteten, farten og hårdheden skruet i vejret. Spillerne elsker det. Tilskuerne elsker det. Men det medfører desværre også, at nogle kommer til skade. Det er næsten uundgåeligt i en sport som ishockey, hvor der ofte tackles igennem, men hvis vi ikke passer bedre på spillerne, så bliver skaderne mere alvorlige, end noget der kan lappes med sportstape.

Hernings landsholdsback Rasmus Nielsen blev tacklet forleden i slutspilskampen mod Esbjerg. Rasmus er puckfører, bliver tacklet fra hans blinde vinkel og har ikke mulighed for at forsvare sig. Esbjerg-spilleren rammer ham i hovedet, hvorefter Rasmus falder om på isen. Efter lidt tid rejser han sig op, dog ikke uden problemer. På ved ud mod udskiftningsboksen, foroverbøjet med vægten på knæerne, bliver balancen sat på prøve, og enhver kan se, at spilleren er groggy. I udskiftningsboksen bliver Rasmus tilset og testet af landsholdslægen, noget som lægen har stor erfaring med. Til min store forargelse vender Rasmus tilbage til isen igen.

Dagen derpå lyder det fra lægestablen, at under tjekket i udskiftningsboksen kunne spilleren svare på alt, og fik lov til at prøve at spille videre på den betingelse, at hvis der skete det mindste, ville han blive taget ud. Hvilket han også blev til tredje periode. Jeg har selv erfaringer med 4 hjernerystelser i forbindelse med ishockey, og jeg ved, at når adrenalinen pumper, så dulmer det smerten og gør spilleren klar til kamp. Derfor er det svært at skelne mellem et hårdt slag mod hovedet eller et mindre slag. Det, en spiller ønsker mest, er at komme tilbage på isen og hjælpe sine holdkammerater med at vinde kampen. Jeg fortsatte selv efter en tackling til hovedet, mit syn blev til et tunnelsyn, som svarer til at kigge igennem to køkkenruller, jeg kunne kun se pucken en tredjedel af tiden. Det var en følelse af, at jeg rendte rundt som en kylling uden hoved. Det var uforsvarligt, jeg havde hjernerystelse. Ligesom jeg også mener det var uforsvarligt at sende Rasmus Nielsen tilbage på banen, hjernerystelse eller ej.

Spillerne kan ikke selv bære ansvaret for, om de skal spille videre eller ej. Det er en beslutning, som skal tages af andre end spilleren selv, for adrenalin, konkurrencen og holdånden vil forsøge at trække spilleren ind på banen igen. Hjernerystelse eller ikke. Jeg mener forbundene og Team Danmark bør være mere ansvarlige, når skader som disse sker i sport, for det bliver desværre ikke sidste gang. Det kan give enorme følger, når styresystemet bliver sat ud af kurs. Jeg mener, at vi skal lytte til eksperter inden for feltet, hvor især USA er langt fremme i forskningen, og man bør tage ansvar fra forbundenes side. I amerikansk fodbold og ishockey er der lavet en regel om, at ramte spillere skal gå i omklædningsrummet og gennemføre en ”concussion protocol”. Den er blevet standardiseret fra de amerikanske ligaers side, hvorved spillerne bliver tjekket under ens forhold. Ved at anbringe spilleren i omklædningsrummet, fjernes de larmende omgivelser fra hallen og adrenalinniveauet falder. Det må være op til forbundene at indføre et sådan tiltag. Hermed højnes sandsynligheden for, at lægens samt spilleres vurdering af situationen forbedres.

Spillerens helbred er trods alt mere vigtigt end resultatet af kampen.

Læserbrevet blev bragt mandag den 23. marts i Herning Folkeblad.