Karrierenetværk

Sportsalumni.dk – karrierenetværk for nuværende og tidligere elitesportsudøvere

Elitesportsudøvere har en række egenskaber, som giver dem mulighed for at gentage succesen og skabe en flot civil karriere efter sporten.

En lang række tidligere elitesportsudøvere er lykkedes med at opbygge en beundringsværdig erhvervskarriere i en privat eller offentlig virksomhed eller som selvstændig ved at genanvende de særlige evner og redskaber, som gav dem sportslig succes.

Elitesportsudøvere i dag besidder de samme egenskaber, men møder typisk større krav om professionalisering, hvorfor det kan være en udfordring at tage karrierefremmende initiativer, der går videre end det at uddanne sig.

Fælles for begge grupper er, at det er nødvendigt at opbygge og dyrke et netværk målrettet for at få succes.

SPORTSALUMNI.dk samler derfor vindertyperne, så de i et professionelt faciliteret og eksklusivt netværk kan mødes om gensidig civil karrierefremme. Som medlem af Danske Elitesportsudøveres Forening har du mulighed for at blive en del af dette spændende netværk.

SPORTSALUMNI.dk tilbyder en række netværksarrangementer og adgang til Alumniforum. Læs mere her.

For yderligere information kan du kontakte netværkskoordinator Rasmus N. Haagensen på email info@sportsalumni.dk eller telefon +45 2226 0044