Fik du ikke søgt ind? Stadig uddannelser med ledige pladser

4player

Fik du ikke søgt ind på en videregående uddannelse, eller blev du ikke tilbudt studieplads blandt de uddannelser du søgte ind på, er vinduet ikke lukket endnu.

Til trods for et rekordstort antal ansøgere og optagede studerende på de danske uddannelsesinstitutioner, er der stadig adskillige uddannelser med ledige pladser. Det er derfor ikke for sent at påbegynde en uddannelse ved siden af sporten for i år.

På Uddannelses- og forskningsministeriets hjemmeside fremgår en liste over ledige studiepladser, hvor alle der opfylder adgangskravene kan søge om optagelse på en ledig studieplads. Listen opdateres løbende af de enkelte uddannelsesinstitutioner.

Se listen med ledige pladser på de videregående uddannelser her

I samarbejde med uddannelsesinstitutionerne hjælper og rådgiver vi i 4player til dagligt adskillige elitesportsudøvere med, at uddanne sig på fleksible vilkår så uddannelsen ikke stjæler fokus fra sporten. Fortvivl ikke – det kan lade sig gøre.

Også pladser på flere af online uddannelserne
Husk også muligheden for at studere online på uddannelserne i Study4player Online Academy. På flere af disse er der stadig er mulighed for at blive optaget – men skynd dig.

Se og læs mere om uddannelserne i Study4player Online Academy her

Få rådgivning om dine muligheder
Hvis du er i tvivl om dine uddannelsesønsker og muligheder – eller ser udfordringer i at kombinere din sport med en uddannelse – så kontakt vores rådgiverteam i 4player for en snak om hvad der er muligt for netop dig. Se vores rådgiverteam HER