Bliv Positiv Psykologi Vejleder og Styrkekonsulent online

Vil du arbejde med personlig trivsel, mental sundhed og at sætte personlige styrker i spil? Hos At Work kan du læse til Positiv Psykologi Vejleder og – som et særligt tilbud til dig som elitesportsudøver – få kurset Styrkekonsulent med uden beregning.

Uddannelsespartner i Study4player Online Academy, At Work, udvider udbuddet af deres uddannelser rettet mod dig som elitesportsudøver, og tilbyder nu kurserne Positiv Psykologi Vejleder og Styrkekonsulent som en samlet pakke til medlemmerne af de danske udøverforeninger.

Uddrag fra kursusbeskrivelser:

”I den positive psykologi er det primære fokus på det, som skaber trivsel og glæde frem for det, der skaber negative følelser og vores håndtering af disse. Da positiv psykologi beskæftiger sig med mental sundhed, frem for den mentale usundhed, er området i tråd med begrebet sundhedsfremme, som fokuserer på sundhed, modsat begreberne forebyggelse og behandling, der omhandler sygdom.

På kurset får du en indsigt i, samt forståelse for, elementerne i den positive psykologi. Du lærer hvordan elementerne sættes i en praktisk kontekst, for på den måde at kunne anvende dem i dit eget liv samt til at vejlede andre.

Som Styrkekonsulent sætter du dine egne og andres personlige styrker i spil, og gør en positiv forskel. Vi har alle personlige styrker, og forskning og erfaring har gennem de seneste 10 år kastet lys over, hvor stort et udbytte vi kan få, ved at arbejde med netop vores styrker, frem for ensidigt at fokusere på svagheder og manglende evner.

Du får på kurset en indsigt i, og forståelse for, den positive psykologis fokus, og lærer dybdegående om de enkelte karakterstyrker, samt hvordan disse trænes og styrkes. I den forbindelse bliver du fortrolig med styrketestning og anvendelsen af styrkekort.”

Der stilles på kurserne ikke krav til særlige forudsætninger.

LÆS MERE OM POSITIV PSYKOLOGI VEJLEDER OG STYRKEKONSULENT HER

 

Har du generelle spørgsmål omkring dine online uddannelsesmuligheder, kontakt da koordinator i Study4player Online Academy, Jesper Mølgaard Kristensen, på mail jesper.kristensen@spillerforeningen.dk eller telefon 27 14 49 22